KØBENHAVN:
—–
OPDATERING: AFBLÆST:
Københavns Politi skriver dette på X kl. 20:09:
-Vi er nu færdige på stationen og er ved at ophæve afspærringen. Den mistænkelige genstand viste sig at være ufarlig, hvorfor vi har afsluttet vores undersøgelser på stedet.
—–
Politiet har lukket S-togstation Ryparken i København efter fundet af en mistænkelig genstand, skriver Ekstra Bladet.
Københavns Politi skriver dette på X kl. 18:58:
-Vi er i øjeblikket til stede på Ryparken Station, idet personale fra DSB har fundet en mistænkelig genstand i et tog. Der er ingen personer i toget. I forbindelse med vores undersøgelser, har vi afspærret stationen.
-Vi kommer til at arbejde på stedet noget tid endnu og melder ud her, når vi har yderligere.