Mandag eftermiddag blev Vestsjællands brandvæsen sendt til melding om brand i lejlighed på Smithsvej i Holbæk.
Det viste sig at være hos Tyrkisk Islamisk kulturcenter, hvor der var kraftig brand i en tilbygning og stor fare for brandspredning.
Derfor blev 2. udrykningen også straks sendt til stedet, men selvom det så voldsomt ud i starten og røgudviklingen var kraftig, så var branden allerede under kontrol blot 10 minutter efter de første brandfolks ankomst.
Herefter stod den på efterslukning og udluftning. Det lykkedes at begrænse branden til selve tilbygningen, som dog desværre fik omfattende skader. Hovedbygningen fik lettere røgskader.
Ingen personer kom noget til ved branden, hvis årsag pt. er ukendt.