GENTOFTE:
—–
Opdatering:
sn.dk skriver den 25. september, at afdøde er Benjamin Jensen, der fyldte 35 år netop på dagen for hans død.
Hertil skriver sn.dk bl.a. dette i relation til den meget tragiske ulykke:
-Kort tid inden hendes (Benjamin Jensens mors, red.) liv ændrede sig for altid, tikkede en Snapchat-besked ind på Jette Kirks telefon. Billedbeskeden var fra hendes søn Benjamin og viste et billede af ham nede i et hul med blå himmel over sig. Hen over billedet stod teksten: -Se lige det flotte vejr. Det er jo også min fødselsdag i dag.
Få timer senere bankede politiet på Jettes dør, skriver sn.dk bl.a.
På sn.dk kan der ses et billede af Benjamin Jensen og hans hund, Fie.
Offentlig video på facebook viser, at Benjamin Jensen fik en stor og flot begravelse i denne uge.
—–
Opdatering, mandag aften den 16. september:
Nordsjællands Politi skriver dette på X kl. 18:16:
-Vi har tidligere på dagen været fremme ved en arbejdsulykke i Gentofte, hvor en 35-årig mand fra Korsør afgik ved døden, da han fik en jernplade ned over sig, i.f.m. arbejde i et udgravet hul. De nærmere omstændigheder undersøges nu. De pårørende er underrettet.
—–
Mandag den 16. september:
En person meldes – ifølge en kilde – ramt af en metalplade ved et vejarbejde på Gentoftegade i Gentofte midt på eftermiddagen mandag.
Der var en afdød på stedet, der ved kl. 16:30-tiden er blevet transporteret bort i en rustambulance fra Beredskabet.
TV 2 Kosmopol har skrevet dette kl. 15:26:
-Der er mandag eftermiddag sket en arbejdsulykke på Gentoftegade i Gentofte.
Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.
Vagtchefen har endnu ikke flere oplysninger om ulykken, der fandt sted kort før klokken 15.
—–
Politiet med indsatsleder, Arbejdstilsynet og Beredskab Øst er talstærkt fremme midt på eftermiddagen.
DR P4 Trafik København & Sjælland skriver dette på X kl. 15:45:
-I Gentofte på Gentoftegade arbejder politiet i krydset ved Brogårdsvej. Det er helt spærret i krydset og politiet anbefaler, at du tager en anden vej.
Der var klart solskinsvejr på stedet.
(Billeder og video er fra ulykkesstedet i Gentofte den 16. september om eftermiddagen.)