Erotisk indhold med danske skuespillere delt på nettet: Politiet har anholdt en mand fra Valby


Arkivfoto

KØBENHAVN:
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skriver bl.a. dette i en pressemeddelelse i dag:
-National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i dag anholdt en 39-årig mand fra Valby og sigtet ham for ulovlig eksemplarfremstilling og for at dele ophavsretsbeskyttet materiale. Den anholdte er mistænkt for at stå bag omfattende deling af videoklip med nøgenscener fra danske spillefilm og serier på diverse pornografiske hjemmesider og det sociale medie Reddit.

Den sigtede er løsladt efter afhøring.

Politikommissær i NSK Anders-Emil Kelbæk siger:
-Jeg er tilfreds med, at vi nu har kunnet foretage en anholdelse i denne sag. Både skuespillere og rettighedshavere har med rette følt sig krænket, når nøgenscener pludselig er blevet delt i en hel anden sammenhæng end den, de var tiltænkt.