Kæmpe tagbrand i København – Særdeles mange evakuerede


KØBENHAVN:
—–
Opdatering, tirsdag formiddag:
Københavns Politi på X kl. 10:41:
-Vi er fortsat til stede på Skarøgade på Østerbro efter branden i aftes, og gaden er spærret for trafik. Efterforskningen af branden er i gang, og den vil fortsætte de kommende uger. For nuværende er det derfor for tidligt at udtale os om årsagen til branden.
-Beboerne i de evakuerede opgange nummer 3, 5 og 7 kan for nuværende ikke vende tilbage til deres boliger, da vores undersøgelser stadig er i gang. Hovedstadens Beredskab er i dialog med de berørte borgere.

—–

Opdatering, tirsdag morgen:
KøbenhavnLIV opdaterer tirsdag morgen med bl.a., at oplyse at over 100 lejligheder var evakuerede, og at der fortsat er store afspærringer tirsdag morgen.

Flere beboere har overnattet i Svanemøllehallen skriver TV 2 bl.a.

—–

Kæmpe tagbrand på Skarøgade nær Poul Henningsens Plads på Østerbro i København.

Branden påvirker flere opgange.

Branden bredte sig i starten hastigt – nu er der øjensynligt bedre styr på den omkring kl. 20:20.

Politiet kommandostade (KST), indsatsleder brand og mindst 20 brandkøretøjer er fremme.
Ambulancepersonel er også fremme.
Der er en stor afspærring – og en stor evakuering.

Branvæsenets drone er i luften.

Der falder tagsten ned på gaden.

Hovedstadens Beredskab på X kl. 19:12:
-Vi er til stede i Skarøgade nr. 5 på Østerbro ifbm en tagbrand. Skarøgade er derfor afspærret fra Tåsingegade og Reersøgade. Større evakuering er igangsat. Giv plads for udrykningskøretøjer.

Hovedstadens Beredskab opdaterer kl. 20:26:
-Massiv indsats har givet det ønskede resultat.