KØBENHAVN:
Københavns Politi er torsdag middag til stede ved Gemmet nr. 5 nær Bellahøj.
-efter et skud gennem en opgangsdør onsdag aften.
Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.
Politiet siger, at de modtog en anmeldelse omkring klokken 9 torsdag morgen, skriver Ekstra Bladet desuden bl.a.
NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center) er fremme med to mand. Desuden var politiet tidligere fremme med en del mand og flere politihunde.
Der er afspærret omkring Gemmet nr. 5, og kriminalteknikerne undersøger jord, dør og opgang.
Der er et tydeligt skudhul i vinduet i døren, og der er øjensynligt også en anden skade i vinduet i døren, under det tydelige skudhul.
Desuden kan der anes noget beskadigelse inde i opgangen for nr. 5.
Der er en børnehave nærmest lige ved siden af hvor der er blevet skudt, og flere børn står ved børnehave-hegnet og spørger politiet: -Er der en tyv derinde?, og -Hvor er tyven?