En bil er tirsdag eftermiddag af uforklarlige årsager kørt ud over kajkanten og i havnen på Gl. Banegårdsplads i Korsør.
En person var i bilen da den kørte i vandet, som angiveligt selv fik reddet sig ud af bilen og op til overfladen, hvor han blev bjerget op af vandet af redningsmandskabet på stedet.
Personen er blevet transporteret til sygehuset, men personens tilstand er fortsat ukendt.
Da bilen fortsat ligger på bunden af havnen på godt 10 meters dybde, er dykkere fra Odense ankommet sammen med en redningskran fra Sorø Brandvæsen, som sammen skal bjerge bilen fra vandet.
Derfor er der fortsat et stort opbud af politi og redningskøretøjer på stedet, da dette er en lidt større og tidskrævende opgave.
En lægehelikopter var også på stedet, men er fløjet retur, da personen er blevet kørt til behandling i en ambulance.
/LocalEyes/