KØBENHAVN:
EOD (ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret) og hazmat (kemiberedskab fra Beredskabsstyrelsen) er fremme i Lundtoftegade på Nørrebro søndag morgen – sammen med politiet, herunder kriminalteknikere fra politiet.
TV 2 skriver bl.a. følgende herom:
-Politiet modtog i nat klokken 00.55 flere henvendelser om et højt brag ved Lundoftegade 21A i København, hvor der er sket en form for sprængning, som har forårsaget større skader på en betonmur og knust ruder.
Der arbejdes ved en børnehave-/klub-bygning i Lundtoftegade.
Der ses flere ødelagte ruder i bygningen.
Der er opsat gule skilte med numre på, på arealet ved bygningen.
Teknikere indsamler spor.
Man kan høre at de træder rundt i glasskår på stedet.
Københavns Politi på X:
-Vi modtog kl. 0054 en anmeldelse om en sprængning på adressen, Lundtoftegade 21A på Nørrebro. På stedet ses skader efter en sprængning, hvilket vi efterforsker. Ingen meldinger om tilskadekomne. Vi har ikke yderligere til sagen.