Beredskab midt i København: Bomberyddere ved Gammel Kongevej 23


KØBENHAVN:
Københavns Politi er i øjeblikket til stede ved Gammel Kongevej 23 hos et biotekfirma på grund af et flydende, krystalliseret stof.
Det fortæller vagtchef Stefan Ladeby til TV 2.

Ifølge vagtchefen er politiet til stede med passende styrker sammen med brandvæsnet og bomberydning, skriver TV 2 Kosmopol.

Ifølge Ekstra Bladet, har politiet oplyst, at de fik en anmeldelse kl. 10:41.

Local Eyes fotograf kunne konstatere, at politi, ambulance, EOD (ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret) og Hovedstadens Beredskab forlod stedet omkring kl. 13:00.