HORSENS: Flere patrujlevogne, hundevogn og politiets indsatsleder var til stede ved en aktion på Torvet i Horsens samt en parkeringsgård ved Torvet.
Betjente var iført skudsikre veste ved ankomst og området blev afspærret.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at de fik en anmeldelse kl.14.33 om, at tre unge mennesker skabte uorden på Torvet.
Her blev tre mænd sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men vagtchefen vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad det var for en uorden, der førte til anmeldelsen og sigtelserne.
Sydøstjyllands Politi har udtalt, at det har nok set lidt voldsomt ud, men kan berolige borgerne med, at det ikke var så voldsomt. Der blev vurderet, at der skulle bruges flere patruljer, men kan ikke komme nærmere ind på detaljerne og deres dispositioner.
De tre sigtede er i alderen 17-28 år fra Horsens eller omegn.
En af de tre mænd blev anholdt med henblik på at skulle afgive en blodprøve på grund af mistanke om kørsel i påvirket tilstand.
Ingen kom til skade i forbindelse med den såkaldte uorden.