Skød ind i Comanches-rockers mors hjem i lørdags


HVIDOVRE:
—–
Opdatering, torsdag:
Ifølge Podimos podcast Panser, fra i dag, blev der skudt seks skud ind ad vinduet til hjemmet for en mor til en Comanches MC-rocker i Hvidovre.

En video af hændelsen, hvor en person, der er iført en gul handske, med en pistol skyder seks skud i vinduet, florerer i det kriminelle miljø.

—–

Opdatering, lørdag eftermiddag:
Københavns Vestegns Politi skriver dette på X kl. 15:30:
-Efter tidligere anmeldelse om skyderi i Hvidovre er vi fra kl. 16 til stede på Hvidovre Enghavevej med vores lokalpoliti og vores tryghedsbus. Har du set eller hørt noget er du velkommen til at tale med os. Vagtchefen.

—–

Der er seks skudhuller i et vindue til en stuelejlighed på Hvidovre Enghavevej.

Foran, på vejen, ligger der flere patronhylstre under politiets plastickasser.

Politiet er talstærkt til stede i området – med kriminalteknikere, indsatsleder og politihunde.

At der har været skyderi, bekræftes af flere kilder på stedet.

Københavns Vestegns Politi på X lørdag formiddag:
-Vi er til stede ved Hvidovre Enghavevej i Hvidovre, hvor vi undersøger en anmeldelse om skyderi. Der er ingen, der ramt af skud. Vi har ikke yderligere kommentarer for nuværende. Vagtchefen.

Uddrag fra AmagerLIV:
-Vagtchefen oplyser til Ritzau, at politiet fik anmeldelsen lørdag morgen klokken 07.46.

Han fortæller, at de ikke kan sige mere om undersøgelserne på nuværende tidspunkt.

Fotos af et vindue på stedet indikerer dog, at der er blevet skudt. Der kan umiddelbart ses seks skudhuller i vinduet.