Brandmand kørt på hospitalet: Gasflaske eksploderet under Novo Nordisk-brand


GLADSAXE:
Tirsdag eftermiddag var der brand hos Novo Nordisk i Bagsværd/Gladsaxe.

Ifølge Local Eyes oplysninger blev brandvæsenet tilkaldt kl. 15:15.

Ifølge TV 2s oplysninger varede branden i 20 minutter.

TV 2 skriver bl.a.:
-En brandmand er kørt på hospitalet til observation efter branden ved Novo Nordisk. Det oplyser Rasmus Storgaard Petersen, der er beredskabsdirektør ved Beredskab Øst, til TV 2.
Brandmanden skulle ikke være ramt af alvorlige skader, men en gasflaske er eksploderet, kort efter at han er kommet op på taget. Derfor er han blevet fragtet til hospitalet. Branden skulle være udbrudt i tagpappet.

Københavns Vestegns politi på X kl. 15:54:
-Vi er lige nu tilstede ved en brand på Krogshøjvej i Bagsværd. Der er ingen meldinger om tilskadekomne. For nu har vi ikke yderligere oplysninger, men vi vender snarest tilbage med yderligere info.

Beredskab Øst på X kl. 16:06:
-Beredskab Øst har afsendt en stor styrke af brandkøretøjer, vandforsyning, drejestiger, værdiredning og ledelsesstøtte til brand i taget på en bygning hos Novo i Bagsværd. Opdateres.

Kl. 16:15:
-Opdatering på brand Novo Nordisk
Brand i taget bragt under kontrol. Flere drejestiger rejst og slukning udført med mange røgdykkerhold.
Yderligere tilkaldt køretøjer til værdiredning – så skaderne i bygningen begrænses. Høje brag skyldes antageligt gasflasker som er eksploderet.