FREDERIKSBERG:
Frederiksberg Svømmehal genåbnede kort efter kl. 12:00 mandag.
Borgmester Michael Vindfeldt og udvalgsformanden klippede den røde snor i overværelse af omkring 100 personer.
Der var straks omkring 50 gæster klar til, at prøve svømmehallen – gratis i dag.
-Den officielle genåbning af Frederiksberg Svømmehal finder sted mandag den 17. juni klokken 12.00 foran svømmehallen. Her vil borgmester Michael Vindfeldt markere genåbningen, og der vil være taler og musikalske indslag, skriver Frederiksberg Kommune på sin hjemmeside.
DR skriver i dag bl.a. dette herom:
-Svømmeglade skulle for over tre år siden igen kunne have hoppet i bassinet i den nu 90 år gamle Frederiksberg Svømmehal. Men efter at have været lukket siden 2020, genåbner svømmehallen endelig i dag.
Budgettet er også blevet overskredet markant. Prisen på renoveringen ender på omkring 200 millioner kroner – og det er 130 millioner kroner over budgettet.
Svømmehallen skriver sig ind i rækken af svømmehaller i hovedstaden, der har haft lukket i en længere periode på grund af renovering.
(Billeder og video fra genåbningen.)