KØBENHAVN:
——
Opdatering:
Her bringes en kommentar fra Moderaterne, som vi har modtaget om formiddagen, mandag den 17. juni:
-Ja, det er korrekt, at det fremgik af vores hjemmeside, at valgfesten blev til med midler fra EU.
Men det var en fejl. Valgfesten er ikke blevet afholdt med midler fra Europanævnet, og derfor blev det også slettet fra hjemmesiden lige så snart vi opdagede fejlen, skriver Moderaterne til os mandag formiddag.
—–
Lars Løkkes parti, Moderaternes valgfest i Copenhagen Distillery i går var bl.a. betalt af offentlige kroner fra Europa-Nævnet, fremgår det af Moderaternes hjemmeside.
Fra Moderaternes hjemmeside:
-Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europanævnet.
Europa-Nævnet har dette formål ifølge Europa-Nævnets hjemmeside:
-Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
Festen blev holdt i et flot, stort lokale ude i byen, og der var god live-musik.
De fleste andre partier holdt deres valgfest på Christiansborg.
Moderaterne er endnu ikke vendt tilbage på Local Eyes henvendelse om sagen mandag kl. 18:45.
Vi har også anmodet Europa-Nævnet om, at få oplyst beløbets størrelse.
Billedet viser Lars Løkke til valgfesten i går.