Lige nu: Husum siger fra: Fakkeltog efter knivdrab på 15-årig dreng


KØBENHAVN:
Forælder fra Husum, Tanwir Ahmad har arrangeret det stille fakkeltog -Husum siger fra.

På facebook er begivenheden beskrevet således:
-Onsdag var vores bydel vidne til et tragisk knivdrab ved højlys dag ved et offentligt busstoppested, som kostede en lokal dreng livet. Det er ikke første gang, vi har oplevet, at unge bliver dræbt af enten skud eller kniv på åben gade i vores bydel.
Men nok er nok. Det er på tide at sige fra og sige STOP. Som forældre og lokalborgere kan vi være med til at undgå lignende episoder. Vi skal fortælle vores børn, at det er både farligt og dumt at gå med våben. Vi skal lære vores børn at det er fejt og uacceptabelt at bruge våben.
Vi er alle berørte og i sorg. Vi har brug for at samles. Derfor holder vi et stille lys/fakkeloptog fra busstoppestedet ved Åfløjen (stoppet efter Husum Torv i retning mod Herlev) til Husum Torv søndag den 26. maj kl. 18.30 – 19.30
Mød op og deltag for at vise din afstandtagen, uanset om du bor i Husum eller ej.
Del gerne begivenheden med andre dit netværk, så vi kan vise vores unge og resten af vores bydel og København, at vi ikke accepterer knive og våben i vores børns hænder.

—–

Der var flere hundrede deltagere, og fakkeltoget sluttede med stilhed og fakkel-bål på Husum Torv, efter en lille times tid.
Herefter brød deltagerne op.
Dette foregik stille og roligt, og med escorte af to politi MCere og en politibil.

(Billeder og video er af dette fakkeloptog.)