Politiet talstærkt til stede under Bispeengbuen efter 2 ramt af skud


KØBENHAVN/FREDERIKSBERG:
—–
Opdatering, torsdag aften:
TV 2 opdaterer med bl.a. følgende oplysninger torsdag aften på TV2.dk:
-Overblik over sagen
Hvad ved vi?

To personer blev torsdag eftermiddag ramt af skud, begge modtog behandling på Rigshospitalet og er uden for livsfare.

Politiet har anholdt tre personer og undersøger i øjeblikket deres rolle i sagen.

Politiet jagter fortsat personer med forbindelse til sagen, oplyser den centrale efterforskningsleder.

Politiet har ikke frigivet nogle detaljer om hverken de tilskadekomne eller anholdte.

—–

Opdatering:
Kl. 20:07 skriver Københavns Politi dette på X:
-I forbindelse med efterforskningen har Københavns Politi anholdt 3 personer i relation til sagen. Deres rolle i sagen er pt. ved at blive undersøgt. Vi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

—–

Billeder og video fra under og ved Bispeengbuen.

Politiet er talstærkt til stede – med hund og kriminalteknikere. Samt med Central Efterforskningsleder og indsatsleder.

Et stort område er afspærret under og ved Bispeengbuen.

Københavns Politi skrev dette på X kl. 15:28:
-Vi er i øjeblikket massivt til stede i området omkring Bispeengbuen og Lundtoftegade i anledning af skyderi. 2 personer er ramt, nærmere tilgår når vi ved mere.