15-årig dreng knivdræbt i København – 14-årig mistænkt og 15-årig anholdt


KØBENHAVN:
—–

Opdatering, 3. juni:
Ifølge TV 2 er offeret Elias Bukh Barlian, der blev 15 år gammel.
TV 2 offentliggør mandag aften identiteten på det 15-årige drabsoffer, i forbindelse med et længere interview med drabsofferets mor.
—–
Opdatering, fredag:
Københavns Politi på X:
-En 15-årig dreng fremstilles kl. ca. 10 i grundlovsforhør i Retten på Frb. Han er sigtet for medvirken til drabet på en 15-årig dreng ved Åfløjen onsdag. En 14-årig mistænkt gerningsmand blev onsdag tilbageholdt og overdraget til de sociale myndigheder.
—–
Opdatering, torsdag morgen:
TV 2 skriver bl.a. torsdag morgen:
-En mistænkt dreng er fortsat på fri fod, efter en 15-årig teenager onsdag eftermiddag blev stukket ihjel ved et busstoppested i Husum.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen til TV 2.

—–
—–
Opdatering, kl. 21:30:
Københavns Politi på X:
-Vi har nu tilbageholdt en 14 årig dreng mistænkt for drabet. Pågældende vil blive afhørt til sagen, og efterfølgende overdraget til de sociale myndigheder. Vi har ikke yderligere.

—–

Opdatering:
TV 2 skriver kl. 17:53 bl.a.:
-Det er en 15-årig dreng, der onsdag eftermiddag er blevet dræbt i et knivstikkeri i Husum i København. Det oplyser Københavns Politi. Den 15-årige er blevet stukket i brystet.

—–
—–
Opdatering:
Københavns Politi på X:
-Forurettede er nu afgået ved døden. Vi er fortsat til stede på gerningsstedet, og tidshorisonten er pt ukendt. Der er iværksat en tryghedsskabende indsats i nærområdet, og borgere opfordres til at ringe 114, hvis de har oplysninger af interesse for sagen.

—–

Kæmpe politiafspærring af Åfløjen og Frederikssundsvej i Brønshøj-Husum.

Politiet arbejder på stedet – bl.a. med politihunde.

KST (kommandostade) er ankommet.

Central Efterforskningsleder (CE) er fremme.

Meget store afspærringer, og meget lang trafik-kø.

Drabet skete ved et busstoppested, ifølge politiinspektør Tommy Laursen, Københavns Politi.
—–
Se også separat med pressebriefing med politiinspektør Tommy Laursen, samt separat med politihunde der søger på gerningsstedet.