Tre politipatruljer og flere brandkøretøjer er kort før kl. 17 fredag eftermiddag rykket ud til endnu en brand i en forladt møbelbutik i det centrale Korsør.
Den nu forladte møbelbutik ligger i Algade i Korsør midtby og har flere gange været udsat for påsatte brande, da det er blevet et tilholdssted for byens unge.
Fredag eftermiddag var den så gal igen, da røg stod ud fra bygningen og brandvæsenet derfor måtte tilkaldes.
Også flere politipatruljer er rykket ud til brandstedet, hvor brandvæsnet i øjeblikket er i gang med at få slukket de sidste gløder i bygningen.
/LocalEyes/