Ukrudtbrænder – starter brand i busk


GURRE: Helsingør Kommunes Beredskab var onsdag formiddag til stede på Toves Vej hvor der var slået alarm om ild i hus.

Ilden skulle i følge de første meldinger have været startet i en busk foran huset og herfra fået fat i taget.

Branden er startet i forbindelse med brug af ukrudtsbrænder, og en person er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, oplyser politiet på stedet.

Ingen er kommet til skade i branden, og heldigvis var også de materielle skader begrænsede – dog overlever busken næppe mødet med ukrudtsbrænderen.