Turtle Ball Run efterlod lange sorte lakridser på asfalten


VEJBY: Traditionen tro blev der show for alle pengene på asfalten i Vejby, da Turtle Ball Run passerede den normalt ret fredelige by.

Startskuddet lød kl. 12.00 fra Tisvilde parkeringsplads ved stranden, og omkring 10 – 15 minutter senere rullede en evig kolonne af amerikaner bil fra alle tidsaldre igennem byen.

Hundredvis af mennesker stod klar og beundrede de flotte biler, og især dem som lige gad smide lidt dækrester på asfalten ved at lave en brænder på turen.

Politiet var i området, men der er ingen oplysninger om at nogen blev hevet til side og fik bøder – selvom en patruljevogn pludselig blev fanget i røgen fra en gedin brænder.

Vejby er første by som de flere hundrede amerikanerbiler passerer igennem på deres tur mod København via strandvejen – og her nyder de hundredvis af fremmødte publikummer den larm og røg som kun en ægte amerikanerslæde kan lave.

I videoen ses bla. en bil som brænder dæk af for fuld smadder, men røgen fra dækket er blåt og det vækker vild jubel.

Blandt de mange biler kom også den velkendte Delorean fra Back To The Future et smut igennem Vejby….