Kæmpe brand i Rødovre: Adam Vask er overtændt


RØDOVRE:
Kæmpe brand i Adam Vask i industrikvarter i Islev fredag aften. Ekstremt meget røg, og store flammer.

Politi og brandvæsen er talstærkt til stede.

Københavns Vestegns Politi har skrevet følgende på X siden kl. 21:25:
– Vi er tilstede til bygningsbrand på Krondalvej i Rødovre. Bygningen er overtændt. Borgere i området bedes respektere afspærringen og følge anvisningerne på stedet. Vi melder yderligere ud her på kanalen, når vi har mere. Vagtchefen.
– Bygningsbrand i Rødovre. Branden er under kontrol. Længerevarende slukningsarbejde på stedet. Vi bliver på stedet sammen med det kommunale beredskab. Det er for nuværende ikke muligt at sige noget om årsag til branden. Vagtchefen.

Kl. 21:58 skrev Hovedstadens Beredskab dette på X:
– Krondalvej kraftig ild i bygningen, vi kæmper for at forhindre branden i at sprede sig til omkringliggende bygninger.

Om aftenen i samme weekend sidste år, var der også en stor brand i dette industrikvarter i Islev – nemlig i et stort affaldsdepot på modsatte side af den nærliggende Islevdalvej.