HELSINGØR: Kort efter midnat er Helsingør Kommunes Beredskab, Nordsjællands Politi samt ambulance til stede på Oluf Rudes vej, hvor der er brudt brand i en lejlighed.
Ved brandvæsnets ankomst stod der sort røg ud af opgangsvindue, samt lejlighedsvindue.
Vagtchef ved Nordsjællands politi Jakob Tofte oplyser at de for nuværende ikke kender til brandårsagen, men at politiets teknikere skal ud og undersøge dette.
Ingen personer er kommet til skade, men lejligheden er godt medtaget efter branden.