Lægehelikopteren landede midt i boligkvarter


Lægehelikopteren landede mandag formiddag på et græsareal mellem boligblokkene i boligområdet Alleerne i det sydlige Korsør.

Flere ambulancer var tilstede i en lejlighed i nærheden og efter noget tid blev en patient flyttet over i helikopteren, inden den lettede igen.

Hvad der var sket med patienten vides ikke, men denne er efter alt at dømme, blevet fløjet til Rigshospitalet i København.

Helikopteren trak hurtigt en masse nysgerrige beboere til stedet, da det ikke er hverdag at en helikopter pludselig lander mellem blokkene i området.

/LocalEyes/