20-årig i hvid Audi sigtet for vanvidsbilisme efter voldsom ulykke


VANDEL: En 20-årig mand blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme efter det voldsomme uheld på Rute 28/Motortrafikvejen ved Vandel, hvor 5 personer kom alvorligt til skade og en stadig i kritisk tilstand.

Flere personer svært tilskadekomne efter det voldsomme sammenstød – motor fløjet flere meter

Den 20-årige kom kørende i den hvide Audi i vestgående retning og foretog her en overhaling, hvorved den bil han overhalede skred ud og påkørte den tredje bil.

Den 20-årige kørte efterfølgende fra stedet og politiet udsendte derfor en efterlysning af den hvide Audi.

Efterlysningen blev via flere medier hurtigt delt og den 20-årige meldte sig selv senere på aftenen, hvor han blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme.

Den 20-årige er igen løsladt og bilen blevet beslaglagt med henblik på konfiskering.

Da efterforskningen fortsat er igang kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger.