Politiet er talstærkt til stede ved Cirkusbygningen i København – Årsagen hertil er nu kendt


KØBENHAVN:
Politiet er talstærkt til stede ved Cirkusbygningen inden 100 års jubilæumsfest for Jødisk Idrætsforening Hakoah i aften.

Der holder ved vores 1. observation en indsatsleder-bil og 2 patruljekøretøjer, samt en civil politibil nær Cirkusbygningens hovedindgang. Desuden patruljerer Romeo-patrulje m.fl. i området.
Senere var der over 10 politibiler fremme ved Cirkusbygningen sidst på eftermiddagen onsdag.

Bl.a. deltager tidligere landsholdstræner Morten Olsen som festtaler til festen.
Skuespiller Thomas Levin er konferencier, ifølge plakaten for festen.

Thomas Levin ønskede ikke at svare på spørgsmål fra Local Eyes forud for aftenens arrangement.

Ifølge hjemmesiden for Det Jødiske Samfund i Danmark, er Jødisk Idrætsforening Hakoah Dansk Jødisk Samfunds største forening og: – kombinerer begejstringen for idræt med et stærkt jødisk fællesskab, som i 2024 kan fejre 100-års jubilæum.