Blæsevejr: Gavl er styrtet ned over børnecykler i København


KØBENHAVN:
På Veksøvej 169 i Brønshøj-Husum er en muret gavl på et beboelses-rækkehus styrtet delvist ned på jorden under den kraftige blæst søndag.

Hovedstadens Beredskab har været til stede sidst på formiddagen, og skadeservice arbejder på stedet sidst på eftermiddagen.

Der er spærret af omkring de nedfaldne murbrokker, og skadeservice-mandskabet arbejder – i den kraftige blæst – iført sikkerhedshjelme.

Flere cykler – herunder flere børnecykler – blev ramt af de nedfaldne murbrokker.