RØDDING: Sent tirsdag eftermiddag skete der en alvorlig ulykke på Skodborgvej ved Rødding.
Syd- og Sønderjyllands Politi meldte kort efter ud på mediet ‘X’, at der var tale om et alvorligt færdselsuheld og at Skkodborgvej var spærret mellem Dovervej og Rytterdam/Jelsvej.
Her tirsdag aften har politiet oplyst, at føreren af personbilen, en 61-årig mand fra Rødding-området, blev erklæret død på stedet og, at de nærmeste pårørende er underrettet.
Lastbilen blev ført af en 46-årig mand fra Ribe-området, der ikke kommet til skade fysisk, men selvfølgelig chokeret.
Bilinspektør blev kaldt til stedet for at lave undersøgelser og politiet afventer rapport.