Overtændt sommerhus i Nordsjælland


JÆGERSPRIS: Et overtændt sommerhus og en bil parkeret ved huset tydede på en alvorlig brand, mandag aften.

Ifølge Local Eye's kilder var der tale om en mandlig beboer i huset som havde været i bad – da han så ville forlade badeværelset, viste det sig at huset brændte kraftigt.

Manden skal dog være sluppet ud uskadt.

Politi, brandvæsen og ambulance kom hurtigt ud til stedet hvor det dog på ingen måde var muligt at redde noget af huset.

Det er ved efterslukningen vurderet som nedbrændt.

Politiet har afspærret omkring huset, da brandårsagen i skrivende stund ikke er kendt.