TRICKTYVE PÅ SPIL IGEN / falsk bankmand fik tillusket sig dankort


GIVE: Falske bankmand bankede i dag på døren hos to ældre kvinder i Give og meddelte at der var sket noget på deres konto, hvilket banken ville hjælpe med.

De to ældre kvinder fik franarret deres dankort og der er i løbet af eftermiddagen blevet hævet et endnu ukendt beløb.

Flere i området har fået uventet besøg over de sidste uger og tricktyve er kreative når de vil skaffe sig adgang til dit hjem det kan f.eks. også være under påskud af at være VVS’er, hjemmehjælper eller den behjælpelige nytilflyttede.

Horsens Folkeblad har for kort tid siden skrevet om flere tricktyverier begået i bl.a. Hedensted og Juelsminde.

Politiet advarer folk i området og opfordrer til at man er ekstra påpasselig og Sydøstjyllands Politi kom også tidligere, efter flere anmeldelser om tricktyveri, med en opfordring på mediet ‘X’ om, at borgere skulle være opmærksomme på tricktyve og ringe 114 i tvivlstilfælde.