Alvorligt knivstikkeri i Carlsberg Byen: 35-årig alvorligt tilskadekommen.


KØBENHAVN:
Større områder af Carlsberg Byen er afspærret mandag eftermiddag, efter et knivstikkeri.
Kriminalteknikere arbejder i Carlsberg Byen, og indsatsleder politi med flere er til stede.

Ifølge TV 2 fik politiet anmeldelsen kl. 12:31.

Kl. 12:50 skrev Københavns Politi følgende på X:
– Vi er lige nu omfattende til stede ved vejen Flaskehalsen i Carlsberg Byen efter en anmeldelse om et knivstikkeri. En person er såret, og vi har anholdt en mand i nærheden, som vi mistænker for at stå bag. Vi opdaterer her, når vi kan sige mere.

Kl. 14:02 skrev Københavns Politi følgende på X:
– Det er en 35-årig mand, som tidligere i dag blev stukket med kniv på gaden Flaskehalsen i Carlsberg Byen. Han er alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare. Den anholdte er en 31-årig mand. Det tyder umiddelbart på, at de to personer kender hinanden i forvejen.