Uheld med gasbrænder: 30-40 kvadmeter tag i brand i København


KØBENHAVN:
Der har været en tagbrand på industribygningen beliggende Vasbygade 10A i København – nær Fisketorvet.

Ifølge KøbenhavnLIV, er der tale om en af DSBs gamle værkstedsbygninger.

Branden blev opdaget kort efter kl. 12:15.

– Som udgangspunkt vurderes brandårsagen at være påsætning af tagpap med en gasbrænder. Der er ingen tilskadkomne og politiet har forladt stedet igen, oplyser Københavns Politi til KøbenhavnLIV.

Hovedstadens Beredskab skriver følgende på X kl. 13:06:
– Tilbagemelding fra Vasbygade. Vi har slukket brand i 30-40m2 tag. Der har ikke været brand i lokaler i selve bygningen men kun i tagkonstruktion. Vi begynder at drosle ned på antallet af køretøjer og mandskab. /Operationschefen.