Knivdrab: 31-årig mand dræbt ved Nørrebro Station – Meget blod d. 7. feb.


KØBENHAVN:
—–
Opdatering, mandag:
Kl. 14:40 har Københavns Politi udsendt en pressemeddelelse, der indledes således:
– En 20-årig dansk statsborger er søndag blevet anholdt i Tyskland på anmodning af Københavns Politi. Den 20-årige er mistænkt for et drab begået ved Nørrebro Station den 7. februar 2024.
—–
Opdatering, fredag:
Kl. 13:04 fredag skriver Københavns Politi følgende på X:
– Den mand, der blev dræbt ved Nørrebro St. natten til torsdag, er nu identificeret. Der er tale om en mand fra Georgien, som havde været i landet i kort tid. Han var 31 år og ikke 32, som vi i første omgang oplyste. De pårørende er underrettet.

Dræbte er altså en 31-årig georgier
—–
Københavns Politi har kl. 09:32 torsdag udsendt en pressemeddelelse med denne tekst:
– En 32-årig udenlandsk mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri i nat. Københavns Politi har i gangsat en massiv efterforskning og hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger om sagen.

En 32-årig udenlandsk mand blev i nat dræbt i et knivstikkeri, der fandt sted i og omkring en bus på Nørrebro Station. Politiet fik onsdag kl. 23.46 en anmeldelse om slagsmål mellem to personer. Fremme på stedet fandt politiet den 32-årige mand, som var blevet stukket med en kniv. Manden blev med det samme kørt til hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Mandens pårørende er endnu ikke underrettet, og hans nationalitet er ikke fastlagt med sikkerhed.

Københavns Politi har natten igennem foretaget undersøgelser på gerningsstedet og har talt med flere vidner. Umiddelbart er der intet, der tyder på, at drabet har relationer til bandemiljøet, men politiet har iværksat en bred efterforskning af drabet.

Samtidig vil betjente fra Nørrebro og Østerbro nærpoliti i dag være ekstra til stede i området ved Nørrebro Station, og borgere, der har spørgsmål eller bekymringer, er velkomne til at tage kontakt til betjentene.

Der er endnu ikke foretaget anholdelse i sagen, og er der borgere, som har oplysninger om sagen eller set mistænkelige personer i området omkring Nørrebro Station efter drabet, bedes de kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

—–

Opdatering, torsdag morgen:
Ifølge Ritzau, der citerer den centrale efterforskningsleder ved politiet, er manden i livsfare.
—–
En 31-årig mand er alvorligt såret efter et meget blodigt knivstikkeri ved Nørrebro Station.

Ved Nørrebro Station ligger der meget blod, samt blodigt tøj, midt ude på kørebanen, først på natten.

Der er også en meget stor politiafspærring først på natten.

Ekstra Bladet skriver natten til torsdag bl.a. følgende:
– En mand på 31 år er natten til torsdag blevet stukket ned i nærheden af Nørrebro Station i København.

Ifølge vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen er manden alvorligt såret.

– Klokken 23.46 får vi en anmeldelse om, at en person er ramt af knivstik. Vi har en forurettet, men endnu ingen anholdte i sagen, udtaler vagtchefen.
—–
Til stede først på natten til torsdag er mindst 20 betjente, med flere politihunde, kommandostade (KST), Central Efterforskningsleder (CE), indsatsleder og hundeindsatsleder – samt kriminalteknikere, der arbejder i snevejr.

Der ledes efter spor i området.

Det forlyder at hændelsen har relation til Bus 5C

Billeder og video fra ved Nørrebro Station fra først på natten den 8. februar 2024.