9 personer anholdt efter masseslagsmål på Frederiksberg


FREDERIKSBERG:
Politiet er talstærkt til stede ved C. F. Richs Vej 103 A-L omkring kl. 21:40 mandag.

Der søges med politihund.

Der er mindst 7 politikøretøjer til stede.

TV 2 Kosmopol skriver, at der – ifølge politiet – har været et masseslagsmål, og at 9 er anholdt.

Vagtchef Michael Andersen siger til TV 2 Kosmopol mandag aften, at man er i gang med at undersøge sagen.
"Vi har anholdt ni personer, men præcis hvor mange, der har været indblandet, ved vi ikke endnu. Ingen er dog kommet alvorligt til skade.", siger Københavns Politis vagtchef til TV 2 Kosmopol.

"Vi ved endnu ikke, om det drejer sig om bander eller andet. Vi har tilbageholdt og dermed anholdt ni personer derude, men de vil ikke umiddelbart blive taget med på stationen," siger Stefan Ladeby til B.T.