Ebbe Preisler må deltage i bisættelsen af Mariann Preisler


FREDERIKSBERG:
Mariann Preisler skal formentlig bisættes i næste uge, og Københavns Politi har ifølge familien givet Ebbe Preisler lov til at deltage i begravelsen under opsyn af betjente, skriver B.T. tirsdag eftermiddag.

Ebbe Preisler blev lørdag aften varetægtsfængslet til den 10. januar 2024, for begrundet mistanke om drab på Mariann Preisler – det skrev TV2.dk lørdag aften.

81-årige, tidligere filmproducent, Ebbe Preisler tog livet af sin svært syge hustru, 80-årige, tidligere kunstner m.m., Mariann Preisler på plejehjemmet OK-Fonden Dronning Anne-Marie Centret i Solbjerg Have på Frederiksberg natten til onsdag.

Ifølge TV2.dk torsdag, kom det frem i retten onsdag, at Ebbe Preisler tog hjem – efter at have givet sin hustru medicin – hvor han tog samme slags medicin kl. 03:30 (natten til onsdag).

Ebbe Preisler overlevede imidlertid.

Der er ikke navneforbud i sagen, og familien til Mariann og Ebbe Preisler har udtalt sig til flere medier – blandt andet TV 2, Berlingske og B.T.

Ebbe Preisler havde en kronik om aktiv dødshjælp i Politiken den 22. september 2023.

—–

Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201.
I akutte og livstruende situationer kontakt da 112.