GRÆSTED: Stormen Pia væltede natten til fredag et kæmpe træ på Udsholt Strandvej i Udsholt.
Det var en soldat fra Politihjemmeværnet som kl. 01.50 opdagede det store træ, og straks fik slået alarm til 1-1-4 og rekvireret assistance.
Stedet blev spærret af og sikret indtil mandskab fra Gribskov Beredskab nåede frem til stedet og kunne begynde opskæringen af træet.
Det tog en god halv times tid for brandmandskabet at få træet skåret op, og båret væk fra vejbanen.
Denne udrykning var den første for Gribskov Beredskab under hele stormen, kort efter denne udrykning håndterede mandskabet et væltet skilt ved Gilleleje Hallen samt endnu et væltet træ på Esbønderup i byen Saltrup – alt sket indenfor blot to timer.