Amalienborg: Afspærret efter fund af mistænkelig pakke


KØBENHAVN:
Tirsdag fra sidst på formiddagen indtil kort efter kl. 13:00, var Amalienborg Slotsplads og Amaliegade afspærret af politiet.

EOD (ammunitionsrydningstjenesten) (i mindre, nyere hvid lastbil) arbejdede på stedet, sammen med kriminalteknikere fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center), Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og ambulancereddere – samt ikke mindst Livgarden.

Kl. 13:11 kunne Københavns Politi imidlertid skrive følgende på X:
"Amalienborg: Vi og EOD (Forsvarets Bomberyddere) er nu færdige med undersøgelserne af en pakke på stedet. Indholdet er vurderet ufarligt, og afspærringerne ophæves derfor. Vi har ikke yderligere info om pakkens indhold".

Se også vores næste billeder og video af pakke, der var pakket ind i julegavepapir, i sporsikringspose – kun her på Local Eyes.