Efter trafikdrab på lille pige: NKC foretager kriminalteknisk arbejde på uheldsstedet på Amager 5. dec. 2023


KØBENHAVN:
—–
Opdatering, den 22. september 2025:
Ekstra Bladet skriver bl.a. dette:
– Byrettens frifindelse af 31-årig håndværker blev for lidt siden fejet til side af Østre Landsret, som kendte manden skyldig i uagtsomt manddrab, manglende hensyn i trafikken og kørsel i cannabis-påvirket tilstand.

Statsadvokaten i København skriver dette på X kl. 12:00:
– ØLR (Østre Landsret, red.) har i dag i et nævningeting idømt en 31 årig mand fra Amager 3 års fgsl (fængsel, red.) for uagtsomt manddrab, ved i dec. 2023 at have kørt en tre årig pige ihjel i et T-kryds på Holmbladsgade. Manden var påvirket af THC i et niveau lige over bagatelgrænsen. Byretten frifandt.

—–

Opdatering, den 9. februar 2024:
Politiet omtalte, den 4. december 2023, den dræbte pige som en 4-årig pige. I dag omtaler politiet den dræbte pige som en 3-årig pige.
—–
NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center) udfører tirsdag aften kriminalteknisk arbejde, efter en kun 4-årig pige på tragisk vis er afgået ved døden – efter påkørsel af en varevogn på Hessensgade, tæt på Holmbladsgade på Amager, sidst på eftermiddagen tirsdag.

Varevognens fører er anholdt – sigtet for kørsel i påvirket tilstand, samt uagtsomt manddrab. Føreren skal i dommervagten onsdag.

Københavns Politi skrev tirsdag kl. 21:34 følgende på X:
– I færdselsuheldet på Holmbladsgade med dødelig udgang har vi anholdt og sigtet en person for kørsel i påvirket tilstand samt uagtsomt manddrab. Pågældende bliver fremstillet i dommervagten i morgen.

En bilinspektør og Københavns Politi arbejdede også på uheldsstedet – se mere herfra i det forrige opslag.