Hyggeligt julemarked blev igen en succes i Korsør


For andet år i træk kunne man opleve et hyggeligt julemarked på Solens Plads i Korsør med små boder og masser af julestemning.

Det er Korsør Erhversforening som står bag arrangementet, som nu er blevet en ny fast juletradition i Korsør, efter succesen sidste år.

Ved årets julemarked kunne man udover at købe ting og sager i de små boder, også få en tur med det lille tog, få en ridetur eller blot varme sig ved små ildsteder med en kop varmt drikke.

Arrangementet blev igen i år en succes, hvor en masse borgere lagde vejen forbi til stor glæde for arrangøren.

Julemarkedet slutter i morgen søndag, hvor man traditionen tro, også kan møde julemanden, der bliver sejlet ind fra Sprogø for at tænde juletræet og hygge med byens børn.

/LocalEyes/