KØBENHAVN:
Region Hovedstadens Akutberedskab har fra i aftes opstillet den mobile behandlingsplads på Regnbuepladsen i København. Her vil den være åben igen lørdag fra kl. 20:00 til natten til søndag kl. 05:00, samt i de kommende to weekender.
Den mobile behandlingsplads drives af Region Hovedstaden, og kan tage imod borgere, der kommer til skade eller bliver akut syge i julenattelivet i København.
Her er det billeder og video fra omkring kl. 02:30 natten til lørdag, hvor flere personer besøgte behandlingspladsen midt i København. Der var også et par ambulancer og et par politibetjente fremme ved behandlingspladsen.
Den går også – mere uofficielt, på gaden – under navnet den mobile skadestue da det er en mobil behandlingsplads hvor man kan få behandlet sine skader.