FREDERIKSBERG:
Den 8. marts i år blev en kvinde dræbt på grund af personpåkørsel på Peter Bangs Vej St.
Havarikommissionen har i går udgivet en rapport, der konkluderer, at personen – der var kørestolsbruger af en elektrisk kørestol – ved en fejl kom til at ramme det joystick, der styrede den elektriske kørestol. Dette betød, at personen på tragisk vis kørte ud foran et gennemkørende S-tog.
Da personen skulle bruge sit rejsekort, kom personen til at stille sin taske oven på/ved det joystick, der styrede den elektriske kørestol. Da kørestolen derfor begyndte at køre, forsøgte personen at holde fast i rejsekortsstanderen med sin ene hånd.
Kørestolen kørte dog direkte ud over perronkanten, hvor et gennemkørende S-tog i samme øjeblik kørte forbi.
Personen omkom derved på tragisk vis ved påkørsel.
Dette fremgår af Havarikommissionens rapport "Statement 2023-185
Påkørsel af person i elektrisk kørestol på Peter Bangsvej S-togsstation d.
08-03-2023", der blev offentliggjort i går.
Den 8. marts 2023 oplyste vagtchef for Københavns Politi, Dyre Sønnicksen – til FrederiksbergLIV – at personen var en kvinde, der var 69 år gammel.
Billeder og video er fra kort efter ulykken på Peter Bangs Vej St. den 8. marts 2023.