Frederiksberg er ramt af høj tinnitus-lyd


FREDERIKSBERG:
KøbenhavnLIV skriver lørdag eftermiddag, at Line Lercke Grenaae, der bor i lejlighed på Stæhr Johansens Vej på Frederiksberg, i omkring tre uger har undret sig, fordi hun fra sin lejlighed har kunnet høre en høj, intens og hylende lyd.

Efter at have spurgt andre i Facebook-gruppen “vi der holder af Frederiksberg og bor her”, har Line Lercke Grenaae fået lokaliseret larmen: Larmen stammer fra rulletrappen på Fasanvej Metrostation.

Særligt i morgentimerne har lyden været til stor gene for Line Lercke Grenaae, ifølge KøbenhavnLIV.

Local Eyes har lørdag eftermiddag været forbi trappen/rulletrapperne i tilknytning til Fasanvej Metrostation. Lørdag eftermiddag havde man dog slukket for den nordlige rulletrappe, der angiveligt skulle larme mest.

(Der skal advares mod, at skrue alt for højt op for lyden på videoen, hvis man har hovedtelefoner på.)