16-årig overfaldet og stukket med kniv


GLOSTRUP: En 16-årig dreng blev lørdag aften omkring 19-tiden overfaldet og stukket med en kniv på Sportsvej i Glostrup. Seks personer deltog i overfaldet.

Hvorfor de seks personer overfaldt den 16-årige dreng, og i hvert fald en af overfaldsmændene stak ham med kniv, er en del af det som politiet arbejder på omkring motivet.

Den 16-årige dreng slap utroligt nok med overfladiske skrammer og har ikke været i livsfare ved knivstikkeriet, det oplyser vagtchefen for Københavns Vestegns Politi.

Overfaldsmændene stak dog hurtigt halen mellem benene og flygtede fra stedet netop som politiet ankom til stedet – og de er ved midnatstid fortsat på fri fod.

Politiet har aftenen igennem arbejdet på stedet med bla. hunde og teknikere for at sikre sporene efter voldsmændene. Der er også sikret video fra overvågningskameraer i området.

Hvis nogen har set eller hørt noget, må de gerne kontakte politiet på 114.