26-årig medgerningsmand er nu fundet – stort politiopbud i mindre by efter flere voldsepisoder


BØRKOP: Sydøstjyllands Politi har oplyst fredag aften, at de nu har fået fat i den efterlyste medgerningsmand.

Torsdag aften var der et større politiopbud i Børkop efter anmeldelser om flere voldelige overfald i byen.

Manden, der er anholdt, er 22 år og har bopæl i Vejle Kommune. Det forventes, at han senere på dagen bliver fremstillet i et grundlovsforhør. Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil i så fald formentlig anmode om lukkede døre.

Tidligt på aftenen, omkring kl.17.00, blev en mand overfaldet af to maskerede gerningsmænd i en baggård på Vestergade, formentlig fordi de ville have hans køretøj.

Den seneste anmeldelse lød på knivstik og var sket i Amaliegade.
Gaden blev spærret af ved politiets ankomst og flere hundepatruljer afsøgte området og flere andre steder i Børkop by.

Sydøstjyllands Politi har oplyst, at de modtog en anmeldelse kl.18.27, hvor en mand var blevet stukket med en endnu ukendt genstand, muligvis en kniv. Efter overfaldet havde offeret søgt tilflugt i en ejendom på Amaliegade, hvorfra han selv alarmerede 112 og efterfølgende blev kørt til behandling på sygehuset.

På baggrund af offerets oplysninger skulle der være tale om mindst en gerningsmand, der har tildelt offeret flere stiklæsioner.

En person er blevet anholdt og politiet er fortsat i gang med aktivt at søge efter endnu en. Politiet er bekendt med personkredsen og melder ud, at de ikke ser nogen grund til at tro, at situationen skulle være til fare for andre borgere i området.