Massivt politiopbud – ung mand stukket flere gange med kniv


KOLDING: Sent onsdag aften måtte Sydøstjyllands Politi rykke massivt ud til Cypresvej i Kolding, hvor en 22-årig mand var blevet stukket flere gange med kniv.

Politiet oplyser, at den 22-årige var blevet passet op af fire personer i mindre mørk bil og efter en kort ordveksling blev den 22-årige stukket med kniv flere gange af to personer ud af de fire. Straks efter overfaldet returnerede de fire personer til bilen og flygtede fra stedet.

Der er endnu ingen anholdt i sagen og har du oplysninger om hændelsen, så kontakt Sydøstyllands Politi på 114.

Politiet var talstærkt til stede med både patruljer, hundepatruljer samt mandskabsvogne og et stort område blev spærret af. Politiet arbejdede på stedet til efter midnat og der blev søgt med flere hunde i området.

Selvom at den unge mand er blevet udsat for flere knivstik kan politiet oplyse, at den 22-årige meldes udenfor livsfare.