PANDRUP : Faren for gaseksplosioner i forbindelse med branden på en erhvervsejendom på Pilevej mellem Pandrup, Kaas og Moseby er nu ikke længere til stede.
Det oplyser Nordjyllands Politi fredag aften kl. 22.15 på det sociale medie X.
– Brandvæsnet har nu styr på gasflaskerne på stedet og er i gang med at bekæmpe branden, oplyser politiet.
Tidligere på aftenen opfordrede politiet alle til at fjerne sig fra området på grund af eksplosionsfaren. Samtidig blev der oprettet en sikkerhedsafstand på 500 meter til den brændende bygning.