Politiets registrering af oplysninger fra 106 stationære nummerpladeskannere rundt omkring i landet kan være i strid med persondataloven.
Det skriver Information.
Ifølge Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, har Rigspolitiet anlagt en meget “vid fortolkning” af reglerne på området.
– Min umiddelbare vurdering er, at den ikke er inden for skiven, siger han til avisen.
I praksis gemmer de stationære kameraer oplysninger om alle forbipasserende bilister i 30 dage, bekræfter Rigspolitiet over for Information.
Det gælder også, selv om bilisterne ikke er mistænkt for nogen lovovertrædelser.
Ifølge reglerne burde oplysningerne kun kunne gemmes i 24 timer, hvis bilen ikke for eksempel mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet.
Ifølge Information er det Rigspolitiets fortolkning af en særlig undtagelsesbestemmelse i reglerne, der gør, at alle informationerne alligevel gemmes i 30 dage.
Hvis oplysningerne bliver indsamlet som led i en “målrettet politiindsats”, som er “tidsmæssigt og geografisk afgrænset” må politiet gemme oplysningerne i op til 30 dage.
Dokumenter, som internetaktivisten Christian Panton har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet og delt med Information, viser, at politiet tolker den undtagelse så bredt, at det faktisk er alle oplysninger, der kan lagres i 30 dage.
Politiets fortolkning af reglerne undrer Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.
Han henviser til, at Datatilsynet i 2015 slog fast, at en opbevaring af oplysningerne i 30 dage “kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven”.
– Men realiteten er, at Rigspolitiet har gjort undtagelsen til hovedreglen. De gemmer stort set alle “no-hits” i 30 dage. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være inden for rammerne af persondataloven, siger Jesper Lund.
– Når rigspolitiet overvåger hele befolkningen og lader det indgå i et stort analysesystem, så risikerer danske borgere at komme under mistanke alene på grund af deres kørselsadfærd, siger han til Ritzau.
Juraprofessor Peter Blume var i 2015 med til at udarbejde Datatilsynets udtalelse om spørgsmålet. Han havde personligt ikke forudset, at Rigspolitiet ville kunne tolke udtalelsen så bredt, som det er tilfældet.
– I Datarådet går vi ud fra, at når vi træffer en afgørelse, så bliver den overholdt – specielt af offentlige myndigheder. Men det her virker mere vidtgående, end det var meningen, siger Peter Blume.
I en udtalelse til Information skriver Rigspolitiet, at deres brug af nummerpladeskannerne er i overensstemmelse med de gældende regler på området.
/ritzau/
