USA advarer om angreb mod vesterlændinge i Uganda


    USA’s ambassade i Uganda frygter, at der vil blive udført attentater mod steder i Ugandas hovedstad, Kampala, hvor vesterlændinge ofte færdes.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det oplyser ambassaden, der har fået oplysninger om truslen.

    – USA’s ambassade har modtaget oplysninger om mulige terrortrusler mod steder, hvor vestlige udlændinge, herunder amerikanske statsborgere, samles i Kampala, og at et angreb måske vil finde sted snart, skriver ambassaden i en meddelelse på sin hjemmeside.

    – Af sikkerhedsmæssige årsager har den amerikanske delegation aflyst nogle ikke-essentielle begivenheder, der var planlagt at finde sted på lokale hoteller de kommende dage, står der videre.

    /ritzau/