Nu kan du bruge mobilen til netkøb


    Den nye betalingsform har været i testet siden juli 2014 og bliver lanceret onsdag med butikker som Fona.dk, Bauhaus.dk og Billetlugen.dk, og inden for kort tid vil flere hundrede butikker være tilsluttet.


    Det er så ufattelig nemt at overføre penge til hinanden med Mobilepay, og inden for kort tid vil danskerne også kunne betale i flere hundrede netbutikker via Mobilepay.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Danske Bank har lavet aftaler med landets førende udbydere af onlinebetalingsløsninger, der betyder, at kunderne kan handle hurtigere og nemmere, fordi de ikke længere behøver at have pung og kort ved hånden.

    Forventninger til den nye betalingsform er, at det vil give mere dansk e-handel, skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

    Der er ingen daglig eller årlig beløbsgrænse, når man handler via Mobilepay i en webshop. Så man kan i princippet købe tre cykler og en sommerferierejse online inden for samme døgn, hvis der dækning på kortet.

    Den nye betalingsform har været i testet siden juli 2014 og bliver lanceret onsdag med butikker som Fona.dk, Bauhaus.dk og Billetlugen.dk, og inden for kort tid vil flere hundrede butikker være tilsluttet.

    Der er 2300 butikker på venteliste, så i løbet af 2015 forventer Danske Bank, at en fjerdedel af Danmarks 15.000 netbutikker vil tilbyde MobilePay-betaling.

    Med en MobilePay-betaling i en netbutik taster kunden sit telefonnummer i stedet for kortnumrene, åbner MobilePay-appen på telefonen og godkender betalingen.

    Kunderne skal ikke betale noget gebyr for at bruge Mobilepay til nethandel. Den enkelte webshop kan dog opkræve det sædvanlige kortgebyr, der er knyttet til det kort, kunder bruger.

    Over 20 procent af danskernes forbrug sker i dag online.

    /ritzau/