Norwegian indstiller alle fly til Tel Aviv


    Det norske flyselskab Norwegian indstiller al flyvning fra København og Stockholm til Tel Aviv, efter raketangreb fra Gazastriben skal have ramt tæt ved byens primære lufthavn, Ben Gurion International Airport.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Det oplyser selskabet til Ritzau.

    – Vi har modtaget oplysninger om, at situationen i Tel Aviv er eskaleret. For at beskytte vores passagerer og medarbejdere har vi valgt at indstille al flyvning indtil videre, siger pressemedarbejder Charlotte Holmbergh Jacobsson til Ritzau.

    Også flere amerikanske og europæiske flyselskaber har suspenderet flyvningen til Tel Aviv.

    /ritzau/