PRM / Uno-X Pro Cycling på hold med REMA 1000

    Pressemeddelelse fra Uno-X Mobility

    Alle rytterne på herreholdet i Uno-X Pro Cycling Team og halvdelen af dameholdet er fra Norge eller Danmark. REMA 1000 har i alt over 1000 butikker i Norge og Danmark. R er REMA 1000’s egen serie af gode kvalitetsprodukter, der sælges til en lav pris.

    “Høj kvalitet alle steder er afgørende for gode præstationer i Tour de France, ikke mindst når det kommer til ernæring. Nu vil vores professionelle cykelryttere både vise REMA 1000-logoet frem og have R-produkterne fra REMA 1000 med på Touren,” siger Jens Haugland, General Manager Uno-X Pro Cycling Team.

    Både Uno-X Mobility og REMA 1000 er en del af Reitan Retail. Administrerende direktør Ole Robert Reitan fortæller, at cykelsatsningen startede som en passion, men at den også er forankret i forretningsstrategien.

    “Fordi cykelsatsningen giver så stor eksponeringsværdi, har Uno-X Mobility skåret alle traditionelle marketingbudgetter væk. Touren er en af verdens største sportsbegivenheder, og jeg tror, der bliver endnu flere nordmænd og danskere der vil se Touren i år,” siger Reitan, der selv skal overvære flere af etaperne i Spanien og Frankrig til sommer.

    “Når vi har en norsk-dansk cykelsatsning, er introduktionen af R-logoet på tøjet en god måde at forbinde to af vores stærkeste mærker. Jeg tror også, det er med til at opbygge endnu større intern stolthed. Jeg er i hvert fald meget stolt af, hvad vores cykelhold har præsteret,” siger han.

    Uno-X Pro Cycling Team rejser til Tour de France med ambitioner om at vinde en etape. Holdet vil nu bruge juni måned fornuftigt og blandt andet deltage i nogle løb som Critérium Dauphiné og nationale mesterskaber. Der bliver ikke truffet endelig beslutning om, hvilke ryttere der skal cykle Tour de France, før et tidspunkt tættere på Touren.

    “Det er stadig lidt uvirkeligt, at vi skal til Tour de France, men om nogle uger står vi på startstregen. Det giver os selvfølgelig ekstra inspiration, at vi vil fremvise endnu flere af Reitan Retails brands på dragten, når vi rejser til Frankrig og skaber entusiasme for cykling,” siger Jens Haugland, General Manager for Uno-X Pro Cycling Team.


    Om Uno-X Pro Cycling Team

    Uno-X Pro Cycling Team ejes og drives af Uno-X Mobility. Det professionelle cykelhold består af et WorldTeam damehold og et ProTeam herrehold. Begge hold kører Tour de France 2023.

    Kontakt:

    Daglig leder / General Manager Jens Haugland email: jens.haugland@unox.no

    Kommunikasjonssjef Øyvind Breivik email: oyvind.breivik@reitanretail.no

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://kommunikasjon.ntb.no/pressemelding/uno-x-pro-cycling-pa-hold-med-rema-1000?releaseId=17971436

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **